Tilbage til oversigten
Besøg Stitchess hjemmeside
Gallery media #0
1 / 3
Gallery media #1
2 / 3
Gallery media #2
3 / 3
Tufting med Danellanål

Kurset er målrettet nybegyndere i tufting med Danella-nål.

Danellanålen er en såkaldt tæppenål, som man kan bruge til at lave spændende billedtæpper med.
Det foregår ved, at man holder nålen lodret med den ene hånd, mens man drejer på det lille håndtag med den anden. Danellanålen “går” så henover det stof, man har spændt op på en ramme, og danner en masse garnløkker (luv) i det mønster, man ønsker for sit tæppe.

Dette kaldes at tufte.

At håndtufte små billedtæpper er de sidste år blevet meget populært. Og med god grund. Det er en hyggelig og legende måde at lave flotte bløde kunstværker på, og det giver rig mulighed for at få brugt nogle af sine garnrester.

Dagens forløb:

· Der er på forhånd sat hessian på jeres ramme, og I lærer hvordan I hele tiden holder det opspændt.

· I får tips til hvordan I smartest tegner jeres motiv op på hessian.

· I vil høre om teknikker undervejs mens I hygger og tufter jeres billede med Danella-nål.

· Til sidst forsegler vi med latex og klipper jeres værk fint af rammen.

Jeg hjælper jer trygt igennem hele processen og fortæller undervejs om dos and dont’s

For at få mest ud af undervisningen, er det en god ide at medbringe en skitse eller udprint af et simpelt motiv på ca 25x25 cm.

Søg evt på pinterest eller instagram efter inspiration under “tufting”.

Medbring også gerne en god lille saks, hvis du har en sådan.

Vi stiller acryl garn i mange farver til rådighed, men tag også gerne nogle af dine egne garnrester med. Alle typer garn kan bruges så længe det ikke er tykkere end hvad man bruger til pind 4.

Der bliver rig mulighed for hyggesnak undervejs så tag din ven/veninde under armen og kom og få en hyggelig dag.

Der vil være the, kaffe og lidt snacks.

Vi holder også nogle små pauser undervejs hvor I har mulighed for at gå ud I centeret og evt købe lidt mad.

Jeg glæder mig til at se jer.

Hvad er inkluderet?

Danellanål og ramme lånes under workshoppen, og kan efterfølgende købes med hjem.
Vi stiller acrylgarn i mange farver til rådighed.

Vi byder på kaffe, te, vand og snacks.

Praktisk information

Niveau: Begynder

Alder: 16+

Underviser: Tina

Ved afbud, inden 10 dage fra workshoppens afholdelse, refunderes hele beløbet. Ved senere afbud kan vi desværre ikke tilbyde refusion.

Hvis Stitches, mod forventning, er nødt til at aflyse workshoppen, refunderes hele beløbet.

Sikker booking med Understory
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Stitches

Stitches er din lokale butik med alt hvad dit kreative hjerte kan begære. Vi er beliggende i hhv. Amager Centret og Rødovre Centrum.

Vi tilbyder workshops, hvor du kan få en kreativ oplevelse og lære nye teknikker.

Kom og oplev den glæde, der kommer af at skabe noget unikt med dine egne hænder.

Hos os finder også du et kæmpe udvalg af de lækreste varer indenfor bl.a. garn, stof, broderi-tilbehør, strikketilbehør, sytilbehør og strikkeopbevaring.

Vi er klar alle ugens dage med kreativ inspiration og hjælp. Hos os er der altid plads og tid til at finde det helt rigtige til dine projekter.

I Amager Centret finder du os på 1. sal skråt over for Change. Ta' rulletrappen ved Føtex og gå til venstre ved Deichmann Sko.

I Rødovre Centrum finder du os I stueetagen over for Paw Sko tæt på indgang U, T og R.

Stitches
kontakt@stitches.dk+45 25 27 77 73
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2026 Stitches
Fra 600 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Stitchess hjemmeside
Fra 600 kr.